Nu er jeg nød til at melde mig under fanerne af dem der omtaler denne absurde sag.
Det hele drejer sig om Peter, der for mange mange år siden købte et domæne, orango.dk. Orango var det Peter kaldte sig når han færdedes på internettet, sendte e-mails osv. Peter har altså haft retten til dette domæne i snart et årti og har både brugt det til sin personlige e-mail adresse samt haft en hjemmeside placeret på domænet. Domænet har således været i brug det meste af dette årti, til netop det de fleste bruger deres domæne til, hjemmesider og e-mail adresser.
Enter, ORANGO ApS, hvorefter filmen totalt knækker. ORANGO ApS er et nystartet firma, med en startdato den 4. januar 2009, hvilket fremgår at deres side på CVR.dk. ORANGO ApS køber herefter domænet orango.nu da domænet orango.dk af gode grunde ikke er ledigt, det har Peter jo registreret for snart 10 år siden, nemlig den 18. januar 2000. Folkene bag ORANGO ApS har enten ikke tjekket markedet ordentligt eller valgt at overse manglen af et ledigt .dk domæne, da de vælger at navngive deres nye firma. Det i sig selv virker underligt eftersom ORANGO ApS netop beskæftiger sig med internet løsninger. Men ak, ORANGO ApS vælger at starte en klagesag hos domæneklagenævnet, og får medhold i deres klager og vinder sagen. Domænet orango.dk skal overdrages til ORANGO ApS i starten af december.
Hvad fanden er det lige der foregår i danmark!! Hvordan kan et firma der er startet for mindre end et år siden få tilkendt brugsretten over et domæne der har været registreret og brugt af en privatperson siden år 2000! Hele sagen stinker, og kan kun tolkes på én måde. Firmaer har mere ret på internettet end privatpersoner. Vi snakker ikke her om et efternavn, stednavn eller andet der giver et direkte tilhørsforhold til et bestemt domænenavn, men rent og skært om at et firma der ti år efter har valgt at kalde sig det samme. Var orango.dk nu blevet registreret omkring det samme tidspunkt som firmaet ORANGO ApS blev startet kunne man forstå kendelsen, men det er ti år siden!
For det første synes jeg domæneklagenævnet er nogen tosser, og for det andet er ORANGO ApS simpelthen for inkompetente når de opretter et firma og navngiver det efter et allerede eksisterende domæne. Jeg forudser at ORANGO ApS får meget svært ved at sælge deres navn i de kommende år. Tænkt bare på hvor meget dårlig omtale de blive udsat for i internetmedier og på blogs i øjeblikket. Hver gang en person søger efter orango på nettet vil alle disse omtaler jo komme frem.
Jeg vil opfordre ALLE til at skrive om denne sag på deres hjemmesider, sagen er så langt ude at den skal frem i lyset og vi kan få klarlagt hvor vidt virksomheder virkelig har mere ret til at færdes på nettet end vi almindelige danskere.
Det helt absurde er at ORANGO ApS netop leverer løsninger inden for SEO og CMS systemer. De viser med tydelighed at det ikke er dem man skal handle med hvis man ønsker en kompetent partner.
Den gode nyhed er at Peter har valgt at gå videre med sagen og få prøvet den ved en domstol. Følg med i sagen på orangotilbage.dk
Se følgende sider for mere information om sagen.
ComON: Domæne-ejer mister navnet efter ni år
http://www.comon.dk/nyheder/Domaene-ejer-mister-navnet-efter-ni-ar-1.247341.html
ComON: Minister stilles til ansvar for Orango.dk
http://www.comon.dk/nyheder/Minister-stilles-til-ansvar-for-Orango-dk-1.247850.html
Newz.dk: Kritik af orango.dk fjernet fra Facebook og TrustPilot
http://newz.dk/kritik-af-orango-dk-fjernet-fra-facebook-og-trustpilot
Newz.dk: Ekspert: Orango bør skifte navn
http://newz.dk/ekspert-orango-boer-skifte-navn
Newz.dk: Orango.dk-afgørelse bliver anket
http://newz.dk/orango-dk-afgoerelse-bliver-anket
CRN: Orango.dk bliver svinet til på nettet
http://crn.dk/nyheder/Orango-dk-bliver-svinet-til-pa-nettet-1.247674.html